Tag og ydervæg


 
Vægkonstruktionen består af 120 mm letbeton bagvægselementer 380 mm ISOVER og 108 mm teglsten. Taget er opbygget med 450 x 45 mm Kertobjælker med ensidigt fald på 7 grader. Taget er isoleret med 450 mm ISOVER. Under bjælkelaget er monteret en fugtadaptiv dampbremse og herunder 145 mm isoleret installa-tions­­­lag. Udvendigt er afsluttet med tagkrydsfinér og to lag tagpap. Tagkonstruktionen er uventileret. Etagedækket er et træbjælkedæk, der hviler på en rem monteret på bagvægselementerne. Det lufttætte lag består af letbetonbagvæggen, betondækket samt af dampbremsen i taget. Damp­bremsen er fuget og klemt mod bagvæggen, og der er fuget mellem bagvægselementerne samt mellem bagvæg og betondæk. Installationerne er ført i et nedfor-skallet lag under etagedækket, som er beklædt med en gipsplade.

Konstruktion - tagfod

 
Tagkonstruktion


Tagfod - Stenagervænget 47 

Vinduer


 
Vinduesfalsen er muret op af porebeton og tætnet med fuge ind mod bagvægselementet. Mellem falsen og formuren er en kuldebrosafbrydelse af 50 mm polystyren. Vinduerne er monteret, så rammen er delvist ud for teglstenen. Det giver naturligvis et øget varmetab, som der må kompenseres for et andet sted. Til gengæld er vinduerne placeret langt ude i murhullet, hvilket giver et optimalt solindfald i vinterhalvåret. Samtidig opnås det ønskede arkitektoniske udtryk. Sålbænken er udført i zink og rillet ind i murværket.

Konstruktion - vinduer

 
Vinduer


Vinduer - Stenagervænget 47 

Fundament


 
Oven på det støbte fundament er der muret et dobbelt fundament af tre skift letklinkerblokke. Fundamentet er isoleret med 370 mm polystyren. Dækket er isoleret med 440 mm polystyren ovenpå sandpuden, og der er 20 mm kuldebrosafbrydelse mellem fundamentet og terrændækket. En radonspærre er placeret under terrændæk og bukket op over den øverste letklinkerblok. Lufttætheden mellem gulv og væg er sikret ved fugning mellem radonspærre og bagvægselement.

Konstruktion - fundament

 
Fundament


Fundament - Stenagervænget 47 

Linietab ved vinduer


I dette hus er der valgt en løsning til indbygning af vinduer, hvor vinduesrammen er delvist ud for teglstenen. Der er også valgt en muret fals ved hoveddøren. Det giver et linietab på 0,030 W/mK, hvor passivhuse normalt ligger på 0,005 – 0,010. Ved at have et linietab på 0,005 W/mK kunne man i dette hus have reduceret rumvarmebehovet med 1 kWh/m2 år. Men da behovet i forvejen er under kriteriet, nemlig 13 kWh/m2 år har det ikke været nødvendigt.

 

Dybe vindueshuller


En kombination af tung hulmur og smalle sålbænke giver en bred vindueskarm. I dette hus er arealet nyttiggjort ved at have vinduesbrystningen i ”siddehøjde”. Når vinduerne placeres helt ude i hjørnet opnås en god refleksion af dagslyset ind i rummet, og fornemmelsen af de dybe vindueshuller mindskes.

 

Lufttæthed ved omhyggelig fugetætning


Lufttætheden er sikret ved omhyggelig fugetætning i elementsamlinger og mellem element og fundament. Etagedækket er monteret indvendigt på bagvæggen, hvilket minimerer antallet af kuldebroer og gennembrydninger af lufttæthedslaget.

 

Lyd og akustik


Akustikken reguleres med to perforerede felter i gipsloftet.

Den kompakte form og det dobbelthøje rum giver mulighed for højsiddende vinduer og to-sidet belysning, der skaber et varieret dagslysindfald.

Efterklangstid stue

Dagslys stue øst 

 
Efterklangstid stue


Graf 1 , efterklangstid stue. Kilde: Fra projektet ”Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse” af Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet. Projektet er støttet økonomisk af Realdania. 
Dagslys stue øst


Graf 2, dagslys stue øst. Kilde: Fra projektet ”Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse” af Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet. Projektet er støttet økonomisk af Realdania.