Tag
|
|
|
|
|
|
||
| Taget er opbygget af saksespær med ensidig hældning, som giver stigende rumhøjde indvendig og samtidig sikrer korrekt hældning for tagstenene. | Loftet er isoleret med 500 mm ISOVER mellem spærene. Dampspærren klemmes mellem rem og bagvæg med et butylfugebånd. I gavlen er damp-spærren fuget med en elastisk gummifuge og klemt med en lægte. Dampspærren er ført i ubrudte længder hen over skillevæggene, så samlinger og fugetætning ved skillevægge undgås. Skillevæggene er ikke bærende. | ||||||
|
Konstruktion - tagfod |
Tagkonstrukton
Tagfod - Stenagervænget 28
Vinduer
|
|
|
|
|
|
||
| Vinduerne er placeret umiddelbart bag formuren. De er indbygget i en ramme af purenitplader og derefter monteret på bagvæggen på hylde-knægte af purenit. Vinduespartier til gulv er understøttet af vinkel-beslag. Purenitrammen udgør lysningen og er ført igennem murhullet i bagmuren, så pladekanterne flugter med indvendig vægoverflade. | Tætheden er sikret ved en omhyggelig fugning indvendig mellem den lufttætte purenit og gulv/væg. Murpappet er omhyggeligt klæbet til bagvæg og plader. Med det meget bredere fundament er det endnu vigtigere at afskærme for vejrliget under udførelse. Formuren er muret op foran vindues-rammen for at give et slankere udtryk. | Sålbænken er af naturskifer, der er ført ud til falsen og fuget langs murværket. | |||||
|
|
Konstruktion - vinduer |
Vinduer
Vinduer - Stenagervænget 28
Fundament og ydervæg
|
|
|
|
|
|||
| Fundamentet er muret op i to dele af 100 mm Leca blokke. De 300 mm polystyren i fundamentet hviler på et jævnt og stabilt underlag af Leca nødder. Den sidste blok indvendigt er erstattet af beton sammenstøbt med terrændækket. Derved opnås radon- og lufttæthed i samlingen. De 550 mm polystyren i terrændækket er benyttet som støbeform til betonpladen. Indblæsningskanalerne er indstøbt i terrændækket og ført op til ventiler i gulvene. | Bagmuren er muret op af porebetonblokke med bindere Ø 4 mm. Formuren er muret op af sten med høj densitet, som er mindre følsomme over for fugt. Der er 380 mm ISOVER i hulmuren. | ||||||
|
Bagmuren er muret op af pore-betonblokke med bindere Ø 4 mm. Formuren er muret op af sten med høj densitet, som er mindre føl-somme over for fugt. Der er 380 mm ISOVER i hulmuren. | ||||||
|
|
Konstruktion - fundament |
Fundament og ydervæg
Fundament - Stenagervænget 28
Volumen / saksespær
|
|
||||||
| Der var brug for at gøre bygningskroppen mere kompakt for at få PHPP-beregningen til at ”gå op”. Huset blev derfor forøget med tre kvadratmeter, og loftet indvendigt blev sænket med to meter i den høje ende i forhold til det oprindelige forslag. Derfor blev bjælkespærene udskiftet med saksespær. Der er valgt ikke bærende skillevægge. Stabiliteten i den høje sydfacade er sikret med kraftige I-stolper, som fører lasten ned i fundamentet. Disse er placeret på den varme side af ydervæggen. | |||||||
Murværk
|
|
||||||
| Den kraftige isolering af murene gør væggene koldere. For at undgå algevækst og frostspræng-ninger, specielt på et hus uden udhæng, er der valgt højdensitetssten til murværket. Højdensitets-sten suger kun en begrænset mængde vand og kræver derfor en speciel mørtel. På den første facade blev dette erfaret på den hårde måde. Stenene ”flød” i den almindelige mørtel, så fugebåndet på vinduerne måtte fjernes og monteres igen, efter mørtlen var hærdet, fordi fugebåndet skubbede stenene ud. Højdensitetssten må ikke afsyres. | |||||||
Niveauspring
|
|
||||||
| De bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanen er udformet med henblik på, at bygningerne skal følge terrænet. Men indvendige niveauspring er ikke hensigtsmæssige i forhold til lavenergi-byggeri, da de øger linietabet. Her er problemet klaret ved at mure ned foran gulvniveau, hvor terrænet er lavt, så soklen fremstår med niveauforskelle. | |||||||
Efterklangstid i stue
Graf 1, efterklangstid stue
Kilde: fra projektet "Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse" af Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet. Projektet er støttet af Realdania.
Daglys vinduer foran køkken
Graf 2, dagslys vindue foran køkken.
Kilde: Fra Projektet "Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse" af Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet. Projektet er støttet økonomisk af Realdania.
