Tag og ydervæg


 
Ydervæggene er en tillempet sandwichelementkonstruktion. Formur og bagmur er støbt som selvstændige elementer og trans-porteret til pladsen hver for sig. Taget er 180 mm betondæk med 400 mm ISOVER Taurus og tagpap. Både væg og tag er forsynet med en afbrydelse af kuldebroen ud mod overdækningen mod syd. Det lufttætte lag udgøres af de indvendige betonplader og fugesamlingerne imellem dem. I stedet for de traditionelle betonripper er formur og bagmur holdt sammen af 30 cm kulfiberbindere for at minimere kuldebroerne. Kul-fiberbinderen er monteret med et vinkelbeslag til bagmuren og boltet ned i en fordybning i formurens element. Væggene er isoleret med 380 mm ISOVER. De store facadeenheder er kun fastholdt ude i de ydre begræns-ninger. Det viste sig at være besværligt og tidkrævende at justere de udvendige elementer, så metoden vil blive modificeret i fremtidige byggerier. Etagedækket er 200 mm lyddæk med udstøbt slidlag.

Konstruktion - tagfod

Tagkonstruktion


Tagfod - Stenagervænget 45

Vinduer


 
Vinduerne er monteret med beslag i en 19 mm krydsfinérplade, der er fastgjort på lister på henholdsvis bagmurs- og formurselementer. Formurselementet dækker rammen set udefra, og der er en afbrydelse af kuldebroen imellem ramme og betonelement. En dampspærremembran er fastgjort på vindues-rammen inden montagen og efterfølgende fuget til krydsfinéren. En almindelig PE-folie er tapet til membranen og ført ud til bagmurselementet mellem krydsfinérpladen og den fibergipsplade, der udgør lysningspanelet. Et specialudformet betonelement ud-gør sålbænken.

Konstruktion - vinduer

Vinduer


Vinduer - Stenagervænget 45

Fundament


 
Langs den inderste kant af det støbte fundament er der sat en 190 mm høj og 140 mm tyk blok af FoamGlas, der bærer bagvægs-elementet og samtidig giver en god afbrydelse af kuldebroen. Her over er der 200 mm beton sammenstøbt med dækket. Sammenstøbningen sikrer lufttæthed og radontæthed i samlingen. Dækket er isoleret med 2 x 220 mm polystyren. Bagvægs-elementet er placeret på en mørtel-fuge oven på udstøbningen, og samlingen er tætnet med en gummifuge. Facadeelementet står direkte på det støbte fundament, og isoleringen i ydervæggen er monteret umiddelbart før facadeelementet.

Grundmurs­membranen er ført op i højde med overside dæk og fastholdt med en liste. De store vinduespartier, der går til gulv, hviler på vinkelbeslag monteret i dækket.

Konstruktion - fundament

Fundament


Fundament - Stenagervænget 45

Atrium og ovenlys


Atriet er et kontroversielt indslag i et passivhus. Oprindelig blev det overvejet at have en lysgård uden tag midt i huset. Tanken blev hurtigt opgivet, fordi så store glasarealer, der aldrig vil få direkte solindfald, gør det meget svært at opfylde kravet til maksimalt rumvarmebehov. I stedet blev det til et overdækket atrium, med ovenlys og vinduer mod vest. Atriet bringer dagslyset ind midt i huset og medvirker til tosidet dagslys i de fleste opholdsrum. Skorstensvirkningen i atriet bidrager med naturlig ventilation til en effektiv passiv sommer-køling.  Det kan være svært at finde ovenlys, der opfylder de strenge U-værdi krav. Dels vil der være et stort linietab i traditionelle tynde rammer og karme, dels er Ug-værdien højere, når ruden ligger vandret. Her er valgt en løsning, hvor ovenlyset er en rude indbygget uden rammer i en godt isoleret karmkonstruktion udført på stedet. Uw-værdien er 1,1 W/m2K ; Ug = 0,9 W/m2K ; g= 0,40 og linietabet 0,05 W/mK.

Afskygning


Det store udhæng og de forlængede facadevægge danner solafskærmningen på de sydvendte glaspartier. Det er den klassiske udformning af et passivhus, som man kan se mange eksempler på i Østrig og Tyskland. Efterkalkulation har vist at så stor en afskygning fra siden som i dette hus, hvor facaden er forlænget med 1,8 meter, bevirker, at det bliver langt hen på formiddagen, før man får gavn af solindfald fra øst, og at man på nogle tider af året godt kunne have brugt varmetilskuddet herfra. En løsning med mindre afskygning fra siden, men med samme udhæng, ville have været mere optimal. Over de smalle vinduer i de øvrige facader skabes solafskærmning og beskyttelse mod slagregn af en udkragning på selve betonelementet.

Lyd og akustik

 

 
Etagedækket og tagelementerne er lyddæk, som har akustikregulerende overflader mod rummet. Dette kombineret med husets skæve vinkler giver en rigtig god akustik.

Atriet og de rumhøje vinduespartier mod syd sikrer et godt dagslys langt ind i rummene på trods af, at vinduerne mod de øvrige verdenshjørner er få og smalle.

Efterklangstid stue

Dagslys stue/alrum
Efterklangstid stue


Graf 1 , efterklangstid stue. Kilde: Fra projektet ”Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse” af Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet. Projektet er støttet økonomisk af Realdania.
Dagslys i stue/alrum


Graf 2, dagslys stue/alrum. Kilde: Fra projektet ”Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse” af Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet. Projektet er støttet økonomisk af Realdania.