Anbefalinger, der sikrer godt indeklima
Udover de tre passivhuskriterier er der yderligere tre pejlemærker, som det anbefales, at man tilstræber at opfylde.
De tre anbefalinger har alle relation til indeklimaet og komforten i bygningen. Samtidig kan de være med til at sikre, at bygningen kan klare sig med en forholdsvis enkel installation.
Varmelasten
Varmelasten er kravet til rumopvarmningssystemets maksimale ydeevne, altså den mængde varme som systemet skal kunne tilføre rummene i årets koldeste periode.
| Passivhus kriterierne | |
| Varmelast | maks: 10 W/m2 |
| Overtemperatur | maks: 10 % |
| U-værdi for vinduer | maks: 0,80 W/2 K |
Varmelasten beregnes efter samme princip som rumvarmebehovet, altså som forskellen mellem varmetabet og det passive varmetilskud. Blot regnes der her ikke med den samlede mængde over året, men med et øjebliksbillede: ”Døgngennemsnittet på årets koldeste dag”.
Beregningen foretages for både en kold overskyet dag og en kold solskinsdag. Hvilken af de to beregninger, der giver den største varmelast, afhænger af vinduernes placering og ydeevne. Er størsteparten af vinduesarealet orienteret mod syd, vil solindfaldet opveje en stor del af varmetabet, og så vil den overskyede dag være ”worst case”.
Er vinduesarealet mere jævnt fordelt, får bygningen mindre nytte af solens varmestråling, og så vil den noget højere udetemperatur, der er typisk for overskyede dage, veje mere, så den frostklare solskinsdag bliver ”worst case”.
Der regnes med et minimum af internt varmetilskud fra personer og apparatur, da systemet også skal kunne opvarme huset, selv om der ikke er personer i bygningen, som kan generere tilskudsvarme.
Endelig regnes der både for bygningen samlet og for det rum, der er mest udsat for varmetab.
Opfylder man anbefalingen om maksimalt 10 W/m2 i varmelast, opnår man, at bygningen kan opvarmes med en meget simpel installation. I princippet kan den nødvendige tilskudsvarme tilføres ved at forvarme indblæsningsluften, samtidig med at indeklimaet forbliver behageligt.
