Komforthusene :: - Certificering

Certificeringsordningen

Kvalitetssikring er ikke bare et nøgleord, men en nøglehandling i projektering af passivhuse. Gennem certificering af et byggeri som passivhus tvinges ansøgeren til at gennemføre de nødvendige undersøgelser og får til gengæld højere kvalitet og et synligt bevis for den gennemførte kvalitetssikring.

Siden 2000 har den danske byggebranche kendt passivhuskonceptet og refereret til den definition, der bruges internationalt. Det uafhængige, tyske Passivhaus Institut definerer disse kriterier for passivhuse og opdaterer kriterierne og de bagvedliggende forudsætninger efter relevant input.

Passivhaus Institut udpeger også firmaer og institutioner til at certificere passivhuse. Ved udgangen af 2009 var 14 institutioner/firmaer udpeget. I Danmark er Passivhus.dk godkendt til at certificere passivhuse.

Hvis en bygherre vælger at lade sit byggeri certificere som passivhus, tvinges denne og de projekterende gennem processen til at gennemføre de nødvendige undersøgelser og fremskaffe den nødvendige dokumentation. Dokumentationen gennemgås af den certificeringsberettigede, som bygherren har taget kontakt til, og hvis byggeriet opfylder kriterierne, modtager bygherren et certifikat

Da de overordnede energikrav er meget vidtgående, og kravene til dokumentationen næsten endnu skrappere, vil den certificeringsberettigede endvidere ofte følge projektet undervejs og dermed sikre, at alle krav til slut kan opfyldes. Efter denne uvildige kvalitetssikring har bygherren et synligt bevis for sin kvalitetssikring og en væsentlig større sikkerhed for faktisk at få et velfungerende passivhus.

Udover certificeringen af en bygning er der også certificeringsordning for nøglekomponenter, for eksempel vinduer og varmegenvindingsaggregater. Anvender man certificerede komponenter, bliver bygherrens eget dokumentationsarbejde lettere.

Man kan også få certificeret et helt byggesystem. Det kan være en fordel, hvis man arbejder med en gentaget proces som præfabrikerede elementer eller typehuse.

Kriterierne for certificering kan læses i fuld længde på Passivhaus Instituttets hjemmeside www.passiv.de

Mere information om Passivhuskonceptet,
-standarden og -kriterierne, certificeringsordningen, PHPP beregningsprogrammet samt oversigt over certificerede passivhuse kan ses på:

www.passiv.de
www.passivhus.dk
www.altompassivhuse.dk
www.elle-kilde.dk

PHPP og BE06

Passivhuskriterierne og beregningsresultaterne fra PHPP kan ikke umiddelbart sammenlignes med beregningsresultater fra BE06.

Vigtige forskelle mellem PHPP og BE06
I PHPP regnes - som det er normen i Tyskland - med nettoareal (det indvendige gulvareal, minus skillevægge). I Danmark og dermed i BE06 regner vi med bruttoareal og udvendige mål. PHPP regner med internt varmetilskud i boliger på kun 2,1 W/ m² (netto) mod 5 W/m² (brutto) i BE06 - blandt andet fordi passivhuse må forventes at være udstyret med meget energieffektive apparater, der kun afgiver en begrænset varmemængde.

De 15 kWh/m² år i rumvarmebehov svarer til cirka 9 kWh/m2 i en BE06 beregning. De 120 kWh/m² år forudsætter en konverteringsfaktor på 2,7 mod 2,5 i BE06 og omfatter husholdningsel. Tallet kan altså ikke sammenlignes med et beregningsresultat fra BE06.

Infiltrationen opgives i Tyskland som et luftskifte [h^-1], mens vi i Danmark måler luftstrømmen i forhold til bruttoetagearealet [l/s m²]. Forholdet mellem de to tal afhænger af rummenes udformning, især rumhøjden. De 0,6 h^-1, som er kriteriet i PHPP, svarer til 0,3 - 0,4 l/s m² i BE06.

Nettoarealet
Rumvarmebehovet og energibehovet beregnes pr. kvadratmeter nettoareal. Det er et temmelig beskåret nettoareal, som beregnes i henhold til reglerne i håndbogen til PHPP. I grove træk er det summen af de enkelte rums indvendige areal, hvor eventuel opvarmet kælder samt områder med loftshøjde under to meter kun delvist medregnes. I en bebyggelse med flere adskilte bygningskroppe skal hver enkelt bygningskrop overholde kravene. Kravet til certificering af bygninger, renoveret til passivhusstandard, er, at den betragtede zone indeholder mindst én ydervæg, én tagflade og ét terrændæk eller kælderdæk. Lejligheder i et etageboligbyggeri kan ikke certificeres enkeltvis.

Primær energi og nytte energi
I passivhuskonceptet bliver der arbejdet med tre energibegreber: Nytteenergi, slutenergi og primær energi. Nytteenergien er den energi, der faktisk bliver udnyttet til et formål, f.eks. de maks. 15 kWh/m2 år, der skal bruges til opvarmning og køling af rummene. Slutenergien er den energi, som leveres på matriklen. Altså den mængde energi som installationen skal bruge for at levere nytteenergien.

Den primære energi er den mængde energi, som forsyningsvirksomhederne bruger til at producere slutenergien og distribuere den ud til matriklen. Forholdet mellem nytteenergien og slutenergien beskriver effektiviteten i installationen og den interne distribution. Nytteenergien kan være større end slutenergien, hvis der suppleres med energi frembragt på matriklen, typisk fra jordvarme eller solfanger.

Forholdet mellem slutenergien og den primære energi beskriver effektiviteten af forsyningsvirksomhedens produktion og distribution. Der tages også højde for, hvor meget CO₂ der udledes under processen. I Tyskland er omsætningsfaktorerne 2,7 for el, 1,1 for fyringsolie og 0,7 for fjernvarme. I Danmark er faktorerne 2,5 for el og 1,0 for alle øvrige forsyningsformer.