Kriterier

For at sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med passivhus, har man i Tyskland defineret et præcist begreb, der omfatter tre energikriterier, som skal være opfyldt.

Passivhus kriterierne 
Rumvarmebehov  maks:  15 kWh/m2 år 
Samlet primært energibehov  maks: 120 kWh/m2 år
Infiltration (lufttæthed)  maks: 0,6 kWh/m2 år 


Energiberegningen foretages i beregningsprogrammet PHPP, som er specielt udviklet til passivhuse. Opfyldelsen af kriterierne kan verificeres af tredjepart gennem en frivillig certificeringsordning.


Rumvarmebehovet
Rumvarmebehovet er det ”rå” tal for, hvor mange kilowatttimer, kWh, der skal tilføres rumluften, for at man kan opretholde en stabil indetemperatur. Tallet udtrykker nytteenergien, altså den mængde energi, der faktisk skal tilføres rummene, og tager ikke højde for, hvor effektiv installationen er, eller om det er el, naturgas eller biobrændsel, der anvendes til opvarmning.

Rumvarmebehovet beregnes som forskellen mellem varmetabet og det passive varmetilskud. Varmetabet er den varme, der forsvinder ud af bygningen gennem konstruktioner, vinduer og ved ventilationstab.

Det passive varmetilskud er den varme, bygningen får fra solindfald gennem vinduer, internt varmetilskud fra personer og fra apparatur og tilskud fra varmegenvinding fra ventilationsluften. Varmebehovet er beregnet over hele året med de lokale variationer i udetemperatur og solindfald.

 

For at have en ”kassebeholdning” på 20°C skal der gå lige så meget varme ind som ud. For et almindeligt hus udgør den tilførte energi en meget stor del af rumopvarmningen. For et passivhus er tabet gennem konstruktioner og vinduer reduceret så meget, at den passive varme sammen med varmegenvinding fra ventilationsluften kan klare næsten hele opvarmningen.

Gennem det meste af året kan man klare sig med den passive varme. Men i de koldeste perioder er det nødvendigt at tilføre en smule ekstra varme. Den samlede mængde ekstra varme tilført over året er rumvarmebehovet og må altså ikke overstige 15 kWh/m2.