Vinduer
Af hensyn til den indendørs komfort anbefales det som nævnt, at vinduer har en U-værdi på maks. 0,8 W/m2 K. Men også af hensyn til energibehovet skal vinduernes isoleringsevne være meget god. Ved design af bygningskroppen optimerer man på vinduernes bidrag af solvarme og dagslys og sørger for afskygning i sommerperioden.
Ved valg af vinduestype optimeres der på varmeisoleringsevnen og på solvarmetransmittansen (g-værdien), altså evnen til at lade solvarme slippe igennem.
For at opnå god isoleringsevne bruges termoruder med tre lag glas. Hulrummet mellem glaslagene er ofte udfyldt med gasarten argon, som giver en bedre isoleringsevne end traditionelle termoglas. Alukanten i termoruden erstattes af et ikke varmeledende materiale, en såkaldt varm kant. På den måde kan rudernes U-værdi bringes helt ned på 0,52 - 0,60 W/m2 K.
U-værdien for rammer og karme skal også nedbringes. Det gøres ved at fremstille dem af isolerende materiale eller indbygge en isolerende kerne i materialet. Rammer og karme kan typisk opnå en U-værdi på 0,75 - 0,95 W/m2 K.
Rammer isolerer altså dårligere end glasset, og det betyder, at jo mere ramme- og karmareal der er i forhold til glasset, desto dårligere isolerer vinduet alt andet lige. Et større ramme- og karmareal er også med til at mindske solindfaldet unødigt.
Man bør altså have få store vinduer frem for mange små og foretrække vinduer med få store fag frem for småsprossede, også selv om sprosserne er ”energi-sprosser”, der er monteret uden på ruden. Rudens solvarmetransmittans er vigtig, fordi man opnår bedre varmetilskud når, solvarmetransmittansen er høj. Men jo flere lag glas, der er i ruden, jo lavere bliver solvarmetransmittansen.
Der vil altså være en afvejning mellem to ønsker - nemlig lav U-værdi og høj g-værdi. Et realistisk mål ved valg af passivhusvinduer er en g-værdi på minimum 0,50.
 |  | |
| 3-lags glas hvor varmen holdes inde i rummet mens solvarmen tillades at passere ind igennem ruden. | 3-lags glas med varmeisolerende vinduesramme |
